| |

 |
Hen
over jorden
Fortællinger om barndom og manddom
Aschehoug 2000
19 barske fortællinger om barndom
og manddom. Om dyrekøbte erfaringer, om kammeratskab
og om at finde sin plads i tilværelsen. Om skam og ydmygelse,
sejr og triumf - og om at træffe det rigtige valg før
det er for sent. |
"Historierne i 'Hen over jorden' giver ekko. Ikke mindst
dér, hvor noget afgørende ændrer sig i et
menneske eller i et menneskes forhold til de andre. Peter
Hovmand har et meget sikkert blik for de irrationelle mekanismer,
der kan binde mennesker til hinanden eller støde mennesker
fra hinanden. Han har en viden om verden, som er forbløffende
... og hans evne til at dække det korte forløb,
så at alt i det kommer frem, er mindst lige så forbløffende."
- Jens Kistrup, Weekendavisen
"Små tætte fortællinger,
der røber et uhyre skarpt blik for det system af magtanvendelse,
trods og ydmygelse, som udgør den mere hårde del
af drenges univers. Hovmand får gang på gang
skrevet læseren en kold klump i mellemgulvet. Han
er en fortæller, som kender det mandlige kamphormon fra
sin egen krop og kan levere en temmelig enestående analyse
af det rastløse beredskab, der er blevet en hjemløs
og uforudsigelig dark horse i det sociale spil ... Talentet
og ikke mindst nerven er ikke til at tage fejl af."
- Kim Skotte, Politiken
"Stærkest virker skildringerne fra barndom
og ungdom med aggressioner og idiosynkrasier og voldelige situationer
udfoldet blandt kammerater i skolen og banden med magtkamp og
gruppepres og vold. Men inde bag den skal af råhed, som tilfældigheder
og situationer provokerer, findes de gode følelser, de bløde
længsler og drømme. Helten ønsker sig ofte væk fra det vilde
og voldsomme, når bordet har fanget og det onde kører friløb.
Det er i disse momenter, i den psykologiske spænding Hovmand
viser sit mesterskab."
- Ejgil Søholm, Jyllands-Posten |
 |
Soldatens dans
Psykologisk roman
Forum 2003
Romanen udspiller sig i tiden efter Anden Verdenskrig. Levi er en ung mand der har oplevet krigens rædsler på nært hold. Det har berøvet ham alle illusioner og efterladt ham med en trang til at forstå hvordan det kunne gå så galt.
Da han opdager at mange tyske soldater lader sig indrullere i den franske hær, for at undgå at blive stillet til ansvar for deres handlinger under krigen, melder han sig selv til Fremmedlegionen.
Snart befinder han sig i Indokina, hvor vietnamesiske guerillagrupper kæmper for løsrivelse fra kolonimagten Frankrig, og der går ikke lang tid før han selv kommer til at opleve krigen og hvad den gør ved menneskets inderste væsen ... |
"Peter Hovmands lille roman 'Soldatens dans' er en særegen, sælsom og suggestiv fabel om mænd og våben. Om krigens både mentale og genetiske fascination, der giver ekko af en særlig maskulin mystik, som stadigvæk og stædigt er til diskussion. Vi er altså i en mandeverden, hvor mod, ære og tapperhed er facader for begrebernes modsætninger, folkemord, afstumpethed og umenneskelighed. Men han gør det godt, ja glimrende ... selv om dette langtfra er en bog for alle, så giver den et både frastødende og smittende signalement af krigens drabanter og deres ‘danse macabre’."
- Bo Tao Michaëlis, Politiken
"Hovmand skriver meget køligt, og glødende intenst på samme tid, og hele det fremmede univers, med dets blanding af romantisk nihilisme og perverteret brutalitet på en baggrund af absolut håbløshed bliver mærkeligt bevægende ... Det er det store hul i midten det handler om, og det skriver han klart frem."
- Peter Laugesen
"Det er samme glasklare, overbevisende prosa som hos Ernst Jünger, den samme nøjagtige dosering, når historien skal fortælles. Det er hinsides almindelig dygtighed, det vidner om et betydeligt talent."
- Bent Vinn Nielsen, Jyllands-Posten |
 |
Til
det yderste
Rekrut i Fremmedlegionen
Aschehoug 1998
Når jeg ser tilbage på min
tid i Fremmedlegionen, husker jeg den trods sin grumme alvor først
og fremmest som noget lærerigt. Som rekrut i legionen
gjorde jeg mig mange erfaringer, som det nok ville have taget
mig mange år at gøre på anden vis. Jeg fik
i den grad et andet, udvidet, elementært perspektiv på
livet. Jeg lærte at man kan vænne sig til stort
set alt, at alting vitterligt er såre relativt ... |
"Bogens styrke er det selvoplevede, der udmåler afstanden
mellem Fremmedlegionens svulstige æreskodeks og den ufatteligt
rå virkelighed - og gør det på loyal vis.
Det er stærk tobak."
- Ulrik Høy, Weekendavisen
"Velskrevet, bemærkelsesværdigt
sober og troværdig ... en af de sjældent troværdige
skildringer, der fortæller om virkeligheden."
- Nils Eric Boesgaard, Berlingske Tidende
"Peter Hovmand må være gjort
af et særligt stof ... Det er en nøgtern og barsk
beretning i et klart og i enkelte afsnit poetisk sprog."
- Arne Christiansen, Frederiksborg
Amts Avis |

|